Dansk

Den gule fare? Kina i Afrika Vi er jo et fattigt land En dag i 2008 sidder jeg i en beigefarvet lædersofa på et stort kontor i centrum af Lomé. Fra den position har jeg udsigt til tre andre sofaer omkring et tonet glasbord og et enormt mahogniskrivebord med en bred fladskærm-computer, som på det tidspunkt er et særsyn, også i Europa. Computeren har vel kostet op imod 10.000 kroner, gætter jeg. Bag fladskærmen sidder den togolesiske ”samarbejdsminister”, Gilbert Bawara, der ”lige skal gøre noget færdigt”, før jeg kan stille ham mine journalistspørgsmål. Jeg vil spørge ham om to overordnede temaer, nemlig hvordan det går med at lokke bistandsorganisationer til Togo, nu hvor der har været afholdt demokratiske valg, og så vil jeg spørge ind til landets forhold til kineserne, der for nylig har startet en invasion af Afrika, som også har ramt Togo . Titlen af ”samarbejdsminister” svarer på papiret til en dansk ”udviklingsminister”, altså en minister, som beskæftiger sig med udviklingsbistand, men der er den forskel, at Bawara skal hente bistandspenge hjem til Togo, modsat den danske minister som skal bruge penge ude i verden. Bawara er med sin portefølje som ”fundraiser” vigtigere for den togolesiske regering end for eksempel udenrigsministeren, og det er ingen tilfældighed, at det er ham, der indtager den post. Han er barndomsven med præsidenten og har internationale kontakter i orden, blandt andet fra en fortid i FN. Han mestrer bistandssproget og forstår bistandssystemerne. I befolkningen er han ikke populær. Han har ry for at tale i intellektuelle og tekniske termer, der virker arrogante og nedladende. Medierne kalder ham ”insultocrate”, fordi han nedgør samtalepartnere og den brede befolkning, som han kalder ”tilbagestående”. Medierne håner også hans ekstravagante livsstil og kolporterer et rygte om, at hans garage i villaen i Lomé er air-conditioneret. Bawara er i dag klædt i et nålestribet jakkesæt, stivpresset hvid skjorte, blåt slips og knaldende nypudsede sorte sko, ser jeg, da han forlader fladskærmen og kommer og sætter sig i sofaen på den anden side af glasbordet. Han virker, som han ser ud på billeder: Glat og pomadiseret. Det er selvfølgelig ikke for mine grønne danske øjnes skyld, at han lukker mig ind i lædermøblerne i ministerkontoret. Han regner sikkert med at lægge et kim i danske medier, der kan åbne op for et dansk bistandsengagement i Togo. Danmark, og Danida, har ikke noget samarbejde med Togo, men derimod med nabolandene. Derfor går Bawara straks i gang med en skønmalende fortælling, hvor han understreger, at det er afgørende at få investeringer og bistand til landet, nu hvor der har været afholdt valg, og nu hvor Togo er slået ind på en demokratisk vej. Han pinder elementerne ud. Blandt andet er det ekstremt vigtigt, at demokratiet kommer til at fungere, og at korruptionen bliver standset. ”Det må du gerne skrive”, siger han flere gange. Og så tilføjer han, at Danmark, om de skulle overveje at indgå i forhandlinger om bistandssamarbejde, skal og bør stille krav til Togo om kontrol af finanserne og med, at bistanden bliver brugt på den rigtige måde. Det er nødvendigt, at der hersker orden om de midler, der bliver givet til Togo, siger han. Han skynder sig at tilføje, at det hele skal baseres på menneskerettigheder. Bawara vil altså have bistand i en den velordnede, ukorrupte version, altså den danske, som han kender via sit internationale arbejde og sit kendskab til Poul Nielson, der for nogle år siden har været EU-kommissær for udvikling og humanitær hjælp. Han kalder Nielson for ”fornuftig og bistandsdogmatisk”. Alt i alt er udtalelserne flødeskum på danske, demokratiske lagkager - guf for ubesmittede demokrater som os. Jeg skriver stikord til udtalelserne ned på min notesblok, mens jeg tænker, at kineserne udenfor, ude i Togo, er gået i gang med teknisk bistand, der skal rette op på den nedslidte infrastruktur. Og kineserne stiller ikke samme krav til kontrol med bistanden eller overholdelse af menneskerettigheder og demokratiske spilleregler som Danmark og EU og andre i den vestlige verden. Derfor spørger jeg ministeren: ”Og kineserne?” Bawara mister et øjeblik mælet. Han kender kritikken af kineserne, leder efter ord og siger så: ”Jo, men vi er et fattigt land. Vi kan ikke tillade os at sige nej til hjælp noget sted fra”. Gilbert Bawara. Foto fra Togo-Online. Bawaras ”undskyldning” virker rimelig i 2008, hvor omfanget af kinesernes engagement i Afrika stadig er forholdsvis begrænset. Og havde det været i dag, hvor Kina er en afgørende faktor, ville Bawara nok ikke spilde tid på en dansk journalist, som parentes bemærket fik interviewet nedfældet i en artikel, der stod at læse i Danidas månedsmagasin ”Udvikling”. Det fik nu ikke Danida til at rykke ind i Togo, hverken dengang eller senere. Efter interviewet i 2008 eksploderer den kinesiske invasion, så ”Afrikas” expat-miljø ændres så radikalt, at udsendte fra traditionelle bistandsnationer begynder at frygte for d

Engelsk

The yellow danger? China and Africa We are a poor country One day in 2008, I am sitting in a beige leather sofa in a large office in the center of Lomé. From that position I have a view of three other sofas around a tinted glass table and a huge mahogany desk with a wide flat screen computer, which at the time is a rarity, also in Europe. The computer has probably cost up to 10,000 kroner, I guess. Behind the flat screen is the Togolese "Minister for Co-operation", Gilbert Bawara, who "just has to finish something" before I can ask him my journalistic questions. I would like to ask him about two main themes, namely how to lure aid organizations to Togo, now that democratic elections have been held, and then I will ask about the country's relations with the Chinese, who have recently launched an invasion of Africa. , which has also hit Togo. The title of "Minister for Co-operation" corresponds on paper to a Danish "Minister for Development Aid", ie a minister who deals with development aid, but there is the difference that Bawara must bring aid money home to Togo, as opposed to the Danish minister who has to spend money in world.With his portfolio as a fundraiser, Bawara is more important to the Togolese government than, for example, the foreign minister, and it is no coincidence that he is taking over that post. He is a childhood friend of the president and has international contacts in place, including from a past at the UN. He masters the language of aid and understands the aid systems. In the population he is not popular. He has a reputation for speaking in intellectual and technical terms that seem arrogant and condescending. The media calls him "insultocrate" because he belittles interlocutors and the general population, which he calls "backward". The media also mocks his extravagant lifestyle and hints at a rumor that his garage in the villa in Lomé is air-conditioned. Bawara is today dressed in a pin-striped suit, tight-fitting white shirt, blue tie and popping freshly polished black shoes, I see as he leaves the flat screen and comes and sits down on the sofa on the other side of the glass table. He seems like he looks in pictures: Smooth and pomade. Of course, it is not for the sake of my green Danish eyes that he locks me in the leather furniture in the minister's office. He probably expects to put a germ in the Danish media that could open up for a Danish aid commitment in Togo.Denmark, and Danida, have no cooperation with Togo, but rather with neighboring countries. That is why Bawara immediately embarks on a beautiful story, in which he emphasizes that it is crucial to get investment and aid for the country, now that elections have been held and now that Togo has embarked on a democratic path. He sticks out the elements. Among other things, it is extremely important that democracy will work and that corruption will be stopped. "You can write that," he says several times. And he adds that Denmark, if they were to consider entering into negotiations on development cooperation, must and should make demands on Togo for control of the finances and with the aid being used in the right way. It is necessary that there is order in the funds that are given to Togo, he says. He hastens to add that it should all be based on human rights. Bawara will thus have assistance in the orderly, uncorrupt version, ie the Danish, which he knows through his international work and his knowledge of Poul Nielson, who a few years ago was EU Commissioner for Development and Humanitarian Aid. He calls Nielson "sensible and aid dogmatic".All in all, the statements are whipped cream on Danish, democratic layer cakes - guf for immaculate democrats like us. I write key words for the statements down on my notebook, while I think that the Chinese outside, out in Togo, have embarked on technical assistance to rectify the dilapidated infrastructure. And the Chinese do not make the same demands for control of aid or compliance with human rights and democratic rules of the game as Denmark and the EU and others in the Western world. That is why I am asking the Minister: "And the Chinese?" Bawara loses the moment for a moment. He knows the criticism of the Chinese, looks for words and then says: “Yes, but we are a poor country. We can not afford to say no to help from anywhere ”. Gilbert Bawara. Photo from Togo-Online. Bawara's "apology" seems reasonable in 2008, when the extent of the Chinese's involvement in Africa is still relatively limited. And had it been today, where China is a decisive factor, Bawara would probably not waste time on a Danish journalist, as the parentheses noted had the interview recorded in an article that was read in Danida's monthly magazine "Development". That did not make Danida move into Togo, either then or later.After the interview in 2008, the Chinese invasion explodes, so that "Africa's" expat environment changes so radically that expatriates from traditional aid nations begin to fear for d

Oversaet.com | Servicevilkår

Alle udførte oversættelser gemmes i databasen. De gemte data offentliggøres på hjemmesiden åbent og anonymt. Af denne grund minder vi os om, at dine oplysninger og personoplysninger ikke skal medtages i de oversættelser, du vil foretage. Indhold oprettet af brugernes oversættelser kan omfatte slang, blasfemi, seksualitet og lignende. Vi anbefaler, at du ikke bruger vores hjemmeside i ubehagelige situationer, da de oversættelser, der oprettes, måske ikke passer til folk i alle aldre og steder af interesse. Hvis der i forbindelse med oversættelsen af ​​vores brugere er fornærmelser til personlighed og eller ophavsret osv. Kan du kontakte os via email, →"Kontakt"


Privatlivspolitik

Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer på baggrund af en brugers tidligere besøg på dit website eller andre websites. Googles brug af annonceringscookies giver Google og deres partnere mulighed for at vise annoncer til dine brugere på baggrund af deres besøg på dine websites og/eller andre websites på internettet. Brugere kan fravælge personliggjort annoncering ved at gå til Annonceindstillinger. Alternativt kan du beskrive, hvordan brugerne kan fravælge en tredjepartsleverandørs brug af cookies til personliggjort annoncering ved at gå til www.aboutads.info.