Dansk

Farvel til Conakry og en tegnebog Det meste af dette kender Jerome og jeg af gode grunde ikke, mens jeg er på besøg i 2011. Vi er stadig i en periode efter valget, hvor præsident Condé svæver over Conakrys affaldsbunker og nyder godt af befolkningens velvilje og håb. Folk ser igennem fingrene med manglende jobs, strøm og vand. ”Det kommer nok” hænger i luften. Jeg bruger dagene på at lege turist og ser igen de stærke kontraster, som jeg har bidt mærke i andre steder i Afrika. Til privatbolig har Jerome lejet en af 40 identiske toetages hvide villaer i Cité des Nations, som er en oase af fine gader med træer, der kontrasterer forfaldet i resten af centrum i den sydlige ende af Conakry-halvøen. Villaerne er en gave fra Marokko og var tænkt som luksuriøs indkvartering for statsledere, der skulle deltage i 1984-topmødet i ”Den Afrikanske Enhedsorganisation”, OAU, der senere blev til Den Afrikanske Union. Men mødet blev aflyst, fordi Guineas præsident Ahmed Sekou Touré døde et par uger før, det skulle finde sted. Marokko kunne have sparet pengene, ved vi nu. Landet forlod OAU nogle måneder senere i protest mod, at Vestsahara blev optaget som medlem. I stedet bruges villaerne af regeringen og embedsmænd og expats som Jerome, og så er der meldt luksus. Tropisk have og svømmebassin, to etager med i alt seks badeværelser er normen. Nogle af husene lejes ud til private, andre står tomme og forfalder. Jeromes villa er nydeligt shinet op, inde som ude. Han og jeg ligger og slænger os i bløde liggestole ved pølen, mens vi snakker om ”gamle dage” i Togo, om tilstandene i Guinea og planerne for mit besøg. Den første virkeliggør vi om aftenen efter et par iskolde øller og en dukkert, da vi rykker fra liggestolene via Jeromes firhjulstrækker over på centrums enlige restaurant, en rotunde med stråtag, høje stole ved siderne og en bar i midten. Ejeren er en italiener, som har bagt pizzaer til forbipasserende udlændinge i årevis, mens han har fulgt Conakry synke dybere og dybere. Vi spiser pizza med ansjos. Jeg vandrer på kryds og tværs af halvøen, får et glimt af præsident Condé og hans knyttede næve, når så langt som en fjerdedel af distancen op til de yderste forstæder og starten af det afrikanske fastland og tænker undervejs, at Conakrys geografi svarer til, at København var strakt ud i to gader helt til Helsingør. Men en dag må jeg sige farvel. Jeg skal retur til Lomé. Jerome må blive i Conakry. Vi sætter os ind i firhjulstrækkeren for at køre hen til italieneren og spise den sidste pizza med ansjos. Jerome overlader mig til chaufføren, der skal gelejde sin hr. IP sikkert op til flyveren, destination Lomé, over Bamako og Abidjan. Jerome siger: ”Pas nu på i lufthavnen. De er verdensmestre i at stjæle deroppe”. Jeg kører igen ad det ene hovedstrøg op igennem Conakrys slidte bydele, hvor valgplakater med Condé hænger i laser. Chaufføren parkerer ud for lufthavnsterminalen. Jeg stiger ud, mens han henter min kuffert i bagagerummet. Jeg går de tyve meter til det første checkpoint og stikker hånden ned på min venstre forlomme i bukserne for at bekræfte, at min tegnebog stadig ligger, hvor den skal. At proppe pengene i forlommen er et lille sikkerhedsritual, som altid er en ekstra beskyttelse, når jeg er på rejse. Men tegnebogen er forsvundet. På tyve meter!? Jeg går tilbage og leder, men finder den ikke. Spørger chaufføren, som ikke har set den, og ham kan det ikke være. Han gik bag om bilen for at hente min kuffert, mens jeg stod ud, og da lå tegnebogen sikkert i lommen. Heller ikke den gruppe mænd, der sidder på måtter på jorden, har været så tæt på mig, at de kunne fiske tegnebogen op ad lommen. Jeg spørger dem alligevel, endevender bilen, leder igen på de tyve meter. Tegnebogen er væk. Jerome havde ret: De er verdensmestre i at stjæle i Conakrys lufthavn! Det er irriterende, men der er ikke noget at gøre ved det. Jeg ringer til Claudine for at få hende til at spærre kreditkort og rejser så hjem til Lomé uden penge.

Engelsk

Goodbye to Conakry and a wallet Jerome and I do not know most of this for good reason while I am visiting in 2011. We are still in a period after the election where President Condé hovers over Conakry's piles of rubbish and enjoys the goodwill and hope of the people. People look through the fingers with lack of jobs, electricity and water. "It's coming" hangs in the air. I spend the days playing tourist and see again the strong contrasts that I have noticed in other places in Africa. For private residence, Jerome has rented one of 40 identical two-storey white villas in the Cité des Nations, which is an oasis of fine streets with trees contrasting the decay of the rest of the center at the southern end of the Conakry Peninsula. The villas are a gift from Morocco and were intended as luxurious accommodation for heads of state who were to attend the 1984 summit of the "African Unity Organization", OAU, which later became the African Union. But the meeting was canceled because Guinea's President Ahmed Sekou Touré died a few weeks before it was due to take place. Morocco could have saved the money, we now know. The country left the OAU a few months later in protest of Western Sahara being admitted as a member. Instead, the villas are used by the government and officials and expats like Jerome, and then luxury is reported.Tropical garden and swimming pool, two floors with a total of six bathrooms are the norm. Some of the houses are rented out to private individuals, others are empty and dilapidated. Jerome's villa is nicely shined up, inside and out. He and I lie down on soft loungers by the pool while talking about the "old days" in Togo, the conditions in Guinea and the plans for my visit. The first we realize in the evening after a couple of ice-cold beers and a dip, as we move from the sun loungers via Jerome's four-wheel drive to the center's solitary restaurant, a rotunda with a thatched roof, high chairs at the sides and a bar in the middle. The owner is an Italian who has been baking pizzas for passing foreigners for years while following Conakry sink deeper and deeper. We eat pizza with anchovies. I wander across the peninsula, catching a glimpse of President Condé and his clenched fist, reaching as far as a quarter of the distance up to the outermost suburbs and the beginning of the African mainland, thinking along the way that Conakry's geography equates to Copenhagen was stretched out in two streets all the way to Elsinore. But one day I have to say goodbye. I'm going back to Lomé. Jerome must stay in Conakry. We get into the four-wheel drive to drive to the Italian and eat the last pizza with anchovies.Jerome leaves me to the driver to guide his Mr IP safely up to the pilot, destination Lomé, over Bamako and Abidjan. Jerome says, “Now be careful at the airport. They are world champions in stealing up there ”. I drive again along one main street up through the worn-out districts of Conakry, where election posters with Condé hang in laser. The driver parks next to the airport terminal. I get out while he picks up my suitcase in the trunk. I walk the twenty meters to the first checkpoint and stick my hand down on my left front pocket of my pants to confirm that my wallet is still where it should be. Stuffing the money in my front pocket is a little safety ritual that is always an extra protection when I'm traveling. But the wallet has disappeared. At twenty meters !? I go back and look but do not find it. Asks the driver who has not seen it and him it can not be. He went behind the car to pick up my suitcase while I stood out, and then the wallet was safely in his pocket. Nor has the group of men sitting on mats on the ground been so close to me that they could fish the wallet out of their pockets. I ask them anyway, turn the car around, head again on the twenty meters. The wallet is gone.Jerome was right: They are world champions in stealing at Conakry's airport! It's annoying, but there's nothing to do about it. I call Claudine to get her to block credit cards and then travel home to Lomé with no money.

Oversaet.com | Servicevilkår

Alle udførte oversættelser gemmes i databasen. De gemte data offentliggøres på hjemmesiden åbent og anonymt. Af denne grund minder vi os om, at dine oplysninger og personoplysninger ikke skal medtages i de oversættelser, du vil foretage. Indhold oprettet af brugernes oversættelser kan omfatte slang, blasfemi, seksualitet og lignende. Vi anbefaler, at du ikke bruger vores hjemmeside i ubehagelige situationer, da de oversættelser, der oprettes, måske ikke passer til folk i alle aldre og steder af interesse. Hvis der i forbindelse med oversættelsen af ​​vores brugere er fornærmelser til personlighed og eller ophavsret osv. Kan du kontakte os via email, →"Kontakt"


Privatlivspolitik

Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer på baggrund af en brugers tidligere besøg på dit website eller andre websites. Googles brug af annonceringscookies giver Google og deres partnere mulighed for at vise annoncer til dine brugere på baggrund af deres besøg på dine websites og/eller andre websites på internettet. Brugere kan fravælge personliggjort annoncering ved at gå til Annonceindstillinger. Alternativt kan du beskrive, hvordan brugerne kan fravælge en tredjepartsleverandørs brug af cookies til personliggjort annoncering ved at gå til www.aboutads.info.