Dansk

Dagen efter det angivelige dødsfald landede han i Lomés lufthavn og udtalte sig til en afveksling: ”Som I kan se, lever jeg endnu”, sagde han. Andre eksempler: En statsleder, der må have kostet rigtigt mange penge, er den herostratisk berømte præsident i Zimbabwe, Robert Mugabe, der lå i fast rutefart til et privathospital over 8.000 kilometer borte i Singapore, hvor han døde i en alder af 95 i september 2019. I nabolandet Zambia rejste præsident Levy Mwanawasa i 2008 flere gange frem og tilbage mellem Lusaka og Paris, hvor han døde på et hospital den 19. august. Nogle år senere begyndte zambierne at tro, at landets elite var forhekset, da en efterfølger til Mwanawasa, Michael Sata, forsvandt fra offentligheden, indtil det kom frem, at han var død på et hospital i London (28. oktober 2014). Samtidig blev det klart, at Sata led af en kronisk sygdom og havde forsøgt at blive helbredt på hospitaler i Sydafrika, Indien og Israel. Nigerias præsident Umaru Yar-Adua var i 2009-2010 bortrejst i tre måneder og helt ”forsvundet” fra offentligheden den sidste måned, indtil det forlød, at han lå for døden i præsidentboligen i hovedstaden Abuja. Han døde i maj 2010. Og så kom det frem, at et hospital i Saudi Arabien forgæves havde forsøgt at redde hans liv. Heller ikke den tidligere omtalte leder af Etiopien, Meles Zenawi, skulle nyde noget af sit eget lands sundhedsvæsen. Han døde på et hospital i Bruxelles i august 2012. Fem år senere var Nigerias 75-årige præsident Muhammadu Buhari til behandling på privathospitalet Princess Grace Hospital i London for en ”ukendt lidelse”. Opholdet blev så langvarigt, at han det år sammenlagt tilbragte mere tid i England end hjemme i Nigeria. Bare at parkere Buharis præsidentfly i London blev beregnet til at have kostet over 3 millioner kroner. Samme år, i 2017, var Benins præsident Patrice Talon to gange i Frankrig for at blive opereret i prostata og en gang for behandling af fordøjelsessystemet. Ruth Odinga, viceguvernør i Kenyas Kisumu-region og søster til oppositionslederen Raila Odinga, og altså medlem af den politiske elite i Kenya, fløj i december 2015 til London for at få gips på et brækket ben. Hun lod sig interviewe af den kenyanske avis The Standard, som hun underholdt med, at det var lykkedes hende at få sin gips lavet i sit partis orange farver. Nogle år tidligere lod selve den kenyanske sundhedsminister, Anyang’ Nyong’o, sig forevige i et tv-indslag om sine oplevelser i og omkring en sygeseng i San Francisco, hvor han blev kureret for kræft. Angolas leder igennem 38 år, José Eduardo dos Santos foretrækker Spanien, når han skal til læge. Han trådte frivilligt tilbage i 2017. Og her eksempler på afrikanske ledere, der forsøgte at redde livet i udlandet (listen er langtfra udtømmende): Guineas første præsident, Ahmed Sekou Touré, døde på et operationsbord i Cleveland, Ohio den 26. marts 1984, stadig i embedet efter 26 år. Tanzanias socialistiske præsident Julius Nyerere døde på et hospital i London i 1999. Togos tidligere præsident, Gnassingbé Eyadema, far til den nuværende præsident Fauré Gnassingbé, døde i februar 2005 i et fly i færd med at evakuere ham til et hospital i Tunesien. Lansana Conté, præsident i Guinea, døde i hovedstaden Conakry den 22. december 2008, men havde før det været til behandlinger i Marokko og Schweiz. Han var præsident i 24 år. Omar Bongo, præsident i Gabon, døde den 8. juni 2009 på et hospital i Barcelona. Malam Bacai, præsident i Guinea Bissau, døde den 9. januar 2012 på et hospital i Paris. Ghanas præsident John Atta Mills døde i hovedstaden Accra den 24. juli 2012 efter undersøgelser og behandlinger på hospitaler i USA. Burundis tidligere præsident, Jean-Baptiste Bagaza døde på et hospital i Bruxelles i maj 2016. Elitens ”sundhedsturisme”, som hospitalsudflugterne med eller uden dødelig udgang kaldes, er kendt af alle afrikanere, og spørger man folk, hvad de mener om det, er svaret ofte et opgivende træk på skuldrene, en resigneret erkendelse af tingenes tilstand. Som den kenyanske blogger, Wandia Njoya, skrev i et indlæg, hvor hun indtrængende bad eliten om at holde op med det dyre rejseri til udlandet: ”Hvis vi havde penge, ville vi gøre det samme, men hvis vi ikke har pengene, er problemet vores, fordi vi er fattige”. Altså: De rige kan, vi fattige kan ikke, og der er ikke noget at gøre ved det, men vil I ikke godt holde op. Det koster! . Som expat på i Afrika kan man le eller græde over den afrikanske elites ufølsomhed overfor befolkningen men også minde sig selv om, at eliten opfører sig som (slag på tasken) 99 procent af alle udenlandske bistandsarbejdere, forretningsfolk og andre besøgende på kontinentet, altså ”os”, hovedsageligt hvide på kortere eller længere gennemtræk. Vi medbringer dyre forsikringer, så vi kan blive evakueret til Europa, Mellemøsten og USA, hvis vi bliver syge. De fleste af os vil nødig undvære den garanti og slet ikke, hvis vi har været på ”afrikanske” hospitaler og ved, at nogle er skræ

Engelsk

The day after the alleged death, he landed at Lomé airport and spoke to a change: "As you can see, I am still alive," he said. Other examples: A head of state who must have cost a lot of money is the heroically famous president of Zimbabwe, Robert Mugabe, who was on a regular service to a private hospital over 8,000 kilometers away in Singapore, where he died at the age of 95 in September 2019. In neighboring Zambia, President Levy Mwanawasa traveled back and forth between Lusaka and Paris several times in 2008, where he died in a hospital on 19 August. Some years later, Zambians began to believe that the country's elite was bewitched when a successor to Mwanawasa, Michael Sata, disappeared from the public eye until it emerged that he had died at a London hospital (October 28, 2014). At the same time, it became clear that Sata was suffering from a chronic illness and had tried to be cured in hospitals in South Africa, India and Israel. Nigerian President Umaru Yar-Adua was in 2009-2010 away for three months and completely "disappeared" from the public last month, until it was revealed that he was dying in the presidential residence in the capital Abuja. He died in May 2010. And then it turned out that a hospital in Saudi Arabia had tried in vain to save his life.Nor should the previously mentioned leader of Ethiopia, Meles Zenawi, enjoy any of his own country's health care. He died at a hospital in Brussels in August 2012. Five years later, Nigeria's 75-year-old President Muhammadu Buhari was being treated at Princess Grace Hospital in London for an "unknown disorder". The stay was so long that that year he spent more time in England than at home in Nigeria. Just parking Buhari's presidential plane in London was estimated to have cost over $ 3 million. That same year, in 2017, Benin's President Patrice Talon was twice in France to have prostate surgery and once to treat the digestive system. Ruth Odinga, deputy governor of Kenya's Kisumu region and sister of opposition leader Raila Odinga, a member of Kenya's political elite, flew to London in December 2015 to get a plaster cast on a broken leg. She was interviewed by the Kenyan newspaper The Standard, which she entertained with the fact that she had managed to get her plaster made in her party's orange colors. Some years earlier, Kenyan Health Minister Anyang ‘Nyong’o himself was immortalized in a TV feature about his experiences in and around a hospital bed in San Francisco, where he was cured of cancer.Angola's leader for 38 years, José Eduardo dos Santos, prefers Spain when he goes to the doctor. He resigned voluntarily in 2017. And here are examples of African leaders trying to save lives abroad (the list is far from exhaustive): Guinea's first president, Ahmed Sekou Touré, died at an operating table in Cleveland, Ohio on March 26, 1984, still in office after 26 years. Tanzania's Socialist President Julius Nyerere died at a London hospital in 1999. Togo's former president, Gnassingbé Eyadema, father of current President Fauré Gnassingbé, died in February 2005 in a plane evacuating him to a Tunisian hospital. Lansana Conté, President of Guinea, died in the capital Conakry on December 22, 2008, but had previously been undergoing treatment in Morocco and Switzerland. He was president for 24 years. Omar Bongo, President of Gabon, died on June 8, 2009 at a hospital in Barcelona. Malam Bacai, President of Guinea Bissau, died on January 9, 2012 in a Paris hospital. Ghanaian President John Atta Mills died in the capital Accra on July 24, 2012 after examinations and treatments at hospitals in the United States.Former President of Burundi, Jean-Baptiste Bagaza, died at a hospital in Brussels in May 2016. The "health tourism" of the elite, as the hospital excursions are called with or without a fatal outcome, is known to all Africans and people are asked what they think about it. the answer is often a resigned shrug, a resigned acknowledgment of the state of affairs. As Kenyan blogger Wandia Njoya wrote in a post in which she urged the elite to stop the expensive travel abroad: “If we had money, we would do the same, but if we do not have the money, the problem is ours because we are poor ”. So: the rich can, we poor can not, and there is nothing to do about it, but you will not stop. It costs! . As an expat in Africa, you can laugh or cry over the insensitivity of the African elite towards the population, but also remind yourself that the elite behaves like (slap on the wrist) 99 percent of all foreign aid workers, businessmen and other visitors to the continent, ie. " us ”, mainly white on shorter or longer penetration. We bring expensive insurance so we can be evacuated to Europe, the Middle East and the United States if we get sick.Most of us would hate to get rid of that guarantee and not at all if we have been to “African” hospitals and know that some are scary

Oversaet.com | Servicevilkår

Alle udførte oversættelser gemmes i databasen. De gemte data offentliggøres på hjemmesiden åbent og anonymt. Af denne grund minder vi os om, at dine oplysninger og personoplysninger ikke skal medtages i de oversættelser, du vil foretage. Indhold oprettet af brugernes oversættelser kan omfatte slang, blasfemi, seksualitet og lignende. Vi anbefaler, at du ikke bruger vores hjemmeside i ubehagelige situationer, da de oversættelser, der oprettes, måske ikke passer til folk i alle aldre og steder af interesse. Hvis der i forbindelse med oversættelsen af ​​vores brugere er fornærmelser til personlighed og eller ophavsret osv. Kan du kontakte os via email, →"Kontakt"


Privatlivspolitik

Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer på baggrund af en brugers tidligere besøg på dit website eller andre websites. Googles brug af annonceringscookies giver Google og deres partnere mulighed for at vise annoncer til dine brugere på baggrund af deres besøg på dine websites og/eller andre websites på internettet. Brugere kan fravælge personliggjort annoncering ved at gå til Annonceindstillinger. Alternativt kan du beskrive, hvordan brugerne kan fravælge en tredjepartsleverandørs brug af cookies til personliggjort annoncering ved at gå til www.aboutads.info.