Dansk

Guineas lille Mandela Jeg udforsker Conakry, vandrer op og ned på den smalle halvø. Der er affald overalt, faldefærdige huse, brækkede elpæle, hullede veje, smuldrede fortove. Jeg går på brækkede fortovsfliser langs åbne kloakker, der afgrænser de klatter af asfalt og grus og sten og huller, som er byens gader. Alle vegne er der tiggere, som strækker bedende hænder frem. Der er små lommer af velstand. Et istandsat internationalt hotel her, et velassorteret supermarked og en nymalet kontorbygning der. Der er nye lastbiler og kølevogne, som kører ind og ud ad byens store havn. Der er mænd i jakkesæt og slips og firhjulstrækkere og kontorbygninger og butikker med generatorer, som bunker løs og danner byens lydbillede. Her er en konstant disharmonisk rumlende støj, der kontrasterer skvulpene fra Atlanterhavet, der slår ind mod stenene på halvøens sider. Over det hele hænger en kvalmende blandet stank af diesel, affald og saltvand. Et stykke oppe i byen vil jeg kigge ind i Vestafrikas største moské, La Grande Mosquée Faycal, men bliver standset i indgangen af en mand, som siger, at der kun er adgang for muslimer. Jeg har ellers klædt mig til lejligheden, men udstråler åbenbart noget mistænkeligt kætteri, eller også er jeg bare lidt for hvid. I stedet går jeg med bævrende hjerte ind på en gangbro af smuldrende beton, der fører fra moskéen og over byens hovedstrøg til den østlige del ved kysten, som vender ind mod Afrikas fastland. Jeg standser midt på broen og ser herfra en høj, hvid Toyota et stykke oppe ad gaden. Den kører langsomt ud fra en sidegade og har 10-11 skinnende sorte biler for og bag sig. Op igennem Toyotaens tagvindue står en mand og vinker til folk, som har samlet sig på fortovet og kigger tavst. Jeg spørger en ung fyr på vej over broen, hvem det er. ”Det er, Alpha Condé, den nye præsident”, siger han og forklarer, at Condé bor i en villa ved kysten og er ude for at vise sit ansigt til folket og fejre sin valgsejr for to måneder siden. Kortegen bevæger sig langsomt nordpå, mens Condé veksler mellem at vinke til folk og knytte næven. Jeg kan ikke holde min danske ironi tilbage og siger til den unge mand: ”Præsidenten har da en meget pæn hånd”. Den unge mand fniser: ”Såmænd. Han er det nye håb for os, siger han selv” . Hjemme hos Jerome igen checker jeg efter og læser, at Condé i sin første tale som præsident skal have sagt, at han ”på sin egen lille måde vil prøve at være Guineas Mandela” og ”forene alle Guineas sønner”. Det vil han ved at skabe jobs til de mange arbejdsløse, sørge for højere lønninger til dem der har jobs, lave ordentlige hospitaler, skoler, vandforsyning, elektricitet. Alt skal bygges op fra grunden, siger han. Og så vil han gøre op med korruptionen. Selvom Condé ikke er en faderskikkelse som Nelson Mandela, holder sammenligningen et stykke. Han har været ledende oppositionel siden uafhængigheden og var fængslet flere gange. Han har været dødsdømt, men blev benådet, og da han vinder valget i november 2010, er han i almindeligt omdømme ”ren”. Han har holdt afstand til den gennemsyrende korruption og kan ikke bebrejdes, at Conakry har strømafbrydelser i 16-18 timer i døgnet og mangler vand i hele bydele og på institutioner som hospitaler og skoler. Condé mangler ikke oratoriske evner eller lyst til at love befolkningen guld og grønne skove, men der kommer ikke meget ud af hans indsats, andet end at det viser sig, at han ikke vil træde tilbage efter sine to perioder, som han skal ifølge grundloven.

Engelsk

Guinea's little Mandela I explore Conakry, hiking up and down the narrow peninsula. There is rubbish everywhere, dilapidated houses, broken electric poles, potholed roads, crumbling sidewalks. I walk on broken sidewalk tiles along open sewers that delimit the patches of asphalt and gravel and rocks and holes that are the city streets. Everywhere there are beggars who extend praying hands. There are small pockets of prosperity. A refurbished international hotel here, a well-stocked supermarket and a newly painted office building there. There are new trucks and refrigerated trucks driving in and out of the city's large port. There are men in suits and ties and four-wheelers and office buildings and shops with generators, which pile up and form the soundscape of the city. Here is a constant disharmonious rumbling noise that contrasts the splashes of the Atlantic Ocean crashing against the rocks on the sides of the peninsula. All over it hangs a nauseating mixed stench of diesel, garbage and salt water. Some distance up in the city I want to look into West Africa's largest mosque, La Grande Mosquée Faycal, but am stopped at the entrance by a man who says there is only access for Muslims. I have otherwise dressed for the occasion, but obviously radiates some suspicious heresy, or else I'm just a little too white.Instead, I walk with a trembling heart into a crumbling concrete walkway that leads from the mosque and across the city's main thoroughfare to the eastern part of the coast, which faces the mainland of Africa. I stop in the middle of the bridge and see from here a tall, white Toyota a bit up the street. It drives slowly off a side street and has 10-11 shiny black cars in front and behind it. Up through the Toyota's roof window stands a man waving to people who have gathered on the sidewalk and looking silently. I ask a young guy on his way across the bridge who it is. "That is, Alpha Condé, the new president," he says, explaining that Condé lives in a villa on the coast and is out to show his face to the people and celebrate his election victory two months ago. The cortege moves slowly north, while Condé alternates between waving to people and clenching her fist. I can not hold back my Danish irony and say to the young man: "The president has a very nice hand". The young man giggles, “Really. He is the new hope for us, he says himself ”.At Jerome's home again, I check and read that Condé in his first speech as president must have said that he "in his own little way will try to be Guinea's Mandela" and "unite all Guinea's sons". By creating jobs for the many unemployed, he will provide higher wages for those who have jobs, make proper hospitals, schools, water supply, electricity. Everything has to be built from the ground up, he says. And then he will put an end to corruption. Although Condé is not a father figure like Nelson Mandela, the comparison holds true. He has been a leading opposition leader since independence and has been imprisoned several times. He has been sentenced to death, but was pardoned, and when he wins the election in November 2010, he is in ordinary reputation "pure". He has kept his distance from the pervasive corruption and can not be blamed that Conakry has power outages for 16-18 hours a day and lacks water in entire districts and in institutions such as hospitals and schools. Condé does not lack oratorical abilities or desire to promise the people gold and green forests, but not much comes out of his efforts, other than that it turns out that he will not resign after his two terms, which he must according to the constitution.

Oversaet.com | Servicevilkår

Alle udførte oversættelser gemmes i databasen. De gemte data offentliggøres på hjemmesiden åbent og anonymt. Af denne grund minder vi os om, at dine oplysninger og personoplysninger ikke skal medtages i de oversættelser, du vil foretage. Indhold oprettet af brugernes oversættelser kan omfatte slang, blasfemi, seksualitet og lignende. Vi anbefaler, at du ikke bruger vores hjemmeside i ubehagelige situationer, da de oversættelser, der oprettes, måske ikke passer til folk i alle aldre og steder af interesse. Hvis der i forbindelse med oversættelsen af ​​vores brugere er fornærmelser til personlighed og eller ophavsret osv. Kan du kontakte os via email, →"Kontakt"


Privatlivspolitik

Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer på baggrund af en brugers tidligere besøg på dit website eller andre websites. Googles brug af annonceringscookies giver Google og deres partnere mulighed for at vise annoncer til dine brugere på baggrund af deres besøg på dine websites og/eller andre websites på internettet. Brugere kan fravælge personliggjort annoncering ved at gå til Annonceindstillinger. Alternativt kan du beskrive, hvordan brugerne kan fravælge en tredjepartsleverandørs brug af cookies til personliggjort annoncering ved at gå til www.aboutads.info.