Dansk

Guinea Conakry: 36 kilometer elendighed Håndslag I Togo oplever vi igen, at gode venner flytter, mens vi bliver. Det gør hver gang lige så ondt, som når vi selv rykker teltpælene op. Vi har brugt tid og energi på at skabe venskab med mennesker, som vi kan opleve landet sammen med og få et tæt og gensidigt givende forhold til. Det kræver arbejde og tålmodighed at nå dertil, og gør man det, oplever man, at det fysiske nærvær er uvurderligt. Det skærer i hjertet, når nogen rejser bort for altid, også fordi tanken melder sig, om vi nogensinde ser dem igen. Selvom vi senere holder digital kontakt og tager på feriebesøg hos hinanden er det ”ikke det samme”. Når venner er rejst, er det ikke længere muligt at snuppe telefonen og sige ned i røret: ”Kigger I ikke lige over i aften?” I Togo får en afsked med nogle amerikansk-fransk-finske venner en særlig dramatisk vinkel, fordi den minder os om den arbejdsgiver-tortur, vi var udsat for i udenrigsministeriet med nedlæggelsen af min stilling i Pretoria, lukning af ambassaden i Rabat og til sidst mobningen i Nairobi. Vi følger dramaet og føler med Jerome og Ilona og deres tre børn. Der sker det, at Jerome får et fait accompli fra arbejdsgiveren, en europæisk bank, der har specialiseret sig i Vestafrika. Bosserne har brug for en ny chef i Guinea-Conakry, og det skal være Jerome, siger de. Afslår han, kan han pakke sammen og rejse sin vej. Han får en uge til at sige ja eller nej. Banken stiller ham overfor et svært dilemma. Tager han imod ”tilbuddet”, kan han se frem til en chefpost og højere løn end den, han får i Lomé. Men hvis han rejser, kan familien ikke blive boende i Lomé og heller ikke tage med til Conakry. Deres status som medfølgende i Togo er hægtet op på, at Jerome skal være til stede, så i Lomé kan de ikke blive. Rejse med er heller ikke en mulighed. Jerome har været i Conakry og fortæller, at byen er så nedslidt og præget af politisk ustabilitet, uro og oprørsstemning, at Lomé er et paradis i sammenligning. Familien holder kriseråd og beslutter, at Jerome skal tage chefposten i Conakry, mens Ilona og børnene må rejse hjem til Europa. Altså adskillelse. Jerome og jeg snakker om, hvordan vi holder kontakt og kommer ind på venners besøgsmønstre de steder, vi har boet og på vores identiske erfaringer. Han har som jeg tilbragt det meste af sit voksne liv i udlandet og har oplevet venner, der ikke kom på besøg, når han boede i et ”svært” land med et dårligt ry, mens de vrimlede ind, når han var i et ”let” og mere turistvenligt land. Præcis som Claudine og jeg, der ikke havde mange private besøg i Uganda, fordi rygtet om Amin og AIDS og borgerkrig hang ved landet. Derimod væltede det ind i Sydafrika, som var ved at åbne op efter apartheid. ”Regnbuenationen” og de mange turistmuligheder havde et tiltrækkende ry. Jeg træffer en beslutning. Jeg lover at tage til Guinea-Conakry for at besøge Jerome, koste hvad det vil. Han skal dæleme ikke lide alene derovre . Håndslag!

Engelsk

Guinea Conakry: 36 kilometers of misery Handshake In Togo, we experience again that good friends move while we stay. It hurts as much every time as when we move up the tent poles ourselves. We have spent time and energy creating friendships with people with whom we can experience the country together and have a close and mutually rewarding relationship. It takes work and patience to get there, and if you do, you find that the physical presence is invaluable. It cuts to the heart when someone travels away forever, also because the thought arises if we ever see them again. Although we later keep digital contact and go on holiday visits with each other, it is "not the same". When friends have left, it is no longer possible to grab the phone and say down the phone: "Aren't you just looking over tonight?" In Togo, a farewell to some American-French-Finnish friends takes a particularly dramatic angle because it reminds us of the employer torture we were subjected to in the Ministry of Foreign Affairs with the closure of my post in Pretoria, the closure of the embassy in Rabat and finally the bullying in Nairobi. We follow the drama and empathize with Jerome and Ilona and their three children. It so happens that Jerome gets a fait accompli from the employer, a European bank that specializes in West Africa.The bosses need a new boss in Guinea-Conakry, and it has to be Jerome, they say. If he refuses, he can pack up and travel his way. He gets a week to say yes or no. The bank faces a difficult dilemma. If he accepts the "offer", he can look forward to a managerial position and a higher salary than the one he receives in Lomé. But if he travels, the family can not stay in Lomé nor take him to Conakry. Their status as accompanying in Togo is hooked on the need for Jerome to be present, so in Lomé they can not stay. Traveling with is not an option either. Jerome has been to Conakry and says that the city is so run-down and characterized by political instability, unrest and rebellious mood that Lomé is a paradise in comparison. The family holds crisis counsel and decides that Jerome should take the post of chief in Conakry, while Ilona and the children must travel home to Europe. That is, separation. Jerome and I talk about how we keep in touch and get into friends' visiting patterns in the places we have lived and our identical experiences.Like me, he has spent most of his adult life abroad and has experienced friends who did not visit when he lived in a "difficult" country with a bad reputation, while they abounded when he was in an "easy" ”And more tourist-friendly country. Just like Claudine and I, who did not have many private visits to Uganda because the rumors of Amin and AIDS and civil war hung in the country. Instead, it tumbled into South Africa, which was opening up after apartheid. The "Rainbow Nation" and the many tourist opportunities had an attractive reputation. I'm making a decision. I promise to go to Guinea-Conakry to visit Jerome, cost what it will. He should not suffer the heels alone over there. Handshake!

Oversaet.com | Servicevilkår

Alle udførte oversættelser gemmes i databasen. De gemte data offentliggøres på hjemmesiden åbent og anonymt. Af denne grund minder vi os om, at dine oplysninger og personoplysninger ikke skal medtages i de oversættelser, du vil foretage. Indhold oprettet af brugernes oversættelser kan omfatte slang, blasfemi, seksualitet og lignende. Vi anbefaler, at du ikke bruger vores hjemmeside i ubehagelige situationer, da de oversættelser, der oprettes, måske ikke passer til folk i alle aldre og steder af interesse. Hvis der i forbindelse med oversættelsen af ​​vores brugere er fornærmelser til personlighed og eller ophavsret osv. Kan du kontakte os via email, →"Kontakt"


Privatlivspolitik

Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer på baggrund af en brugers tidligere besøg på dit website eller andre websites. Googles brug af annonceringscookies giver Google og deres partnere mulighed for at vise annoncer til dine brugere på baggrund af deres besøg på dine websites og/eller andre websites på internettet. Brugere kan fravælge personliggjort annoncering ved at gå til Annonceindstillinger. Alternativt kan du beskrive, hvordan brugerne kan fravælge en tredjepartsleverandørs brug af cookies til personliggjort annoncering ved at gå til www.aboutads.info.